Ferie til søs


Hver sommer sejler Johanne ferietogter, hvor enkeltpersoner kan tilmelde sig.

Hvad er et ferietogt på Johanne? Det er solen, der blinker i bølgerne; middagsdufte fra kabyssen; et varmt dæk under fødderne; en duft af skov og marker, der driver ud over vandet; uendelig mange stjerner på en klar nattehimmel; et krus varm kaffe på dækket en tidlig morgen; en strammen i ansigtet efter en dag i solen; hygge i en varm salon på en kølig aften, vittigheder på agterdækket; en dukkert i havet.



Ferietogter 2012

Togt til Hamborg. 8 dage.
Afgang d. 11-7-2012 kl. 11,00 fra Korsør.


Afgang fra Korsør med kurs mod Kiel, hvor vi næste morgen skal opleve sejltur på Kielerkanalen.
Vi ankommer til Hamborg om aftenen, hvor vi bliver 1-2-dage.
Her vil der være mulighed for at besøge nogle af Hamborgs mange serværdigheder.
Man kan også tage en dagtur til Helgoland. Læs mere på Hamborgguide.dk og helgoline.de
Turen går tilbage igen gennem Kielerkanalen, og vi bruger de sidste dage i det smukke sydfynske øhav.
Vi ankommer tilbage til Korsør d. 18-7-2012 om eftermiddagen.

Pris for tur incl mad: 7400,-


Togt i Det Sydfynske øhav. 5 dage
Afgang d. 14-8-2012 kl.11,00 fra Næstved.


Vi sætter kurs med det sydfynske øhav, hvor vi besøger Strynø-drejø-Lyø og Skarø.
Der vil også være tid til et besøg i Fåborg.
På Lyø vil der være mulighed for en tur rundt på øen enten med hestevoge eller traktor.
Turen slutter i Korsør om eftermiddagen d. 18-8-2012

Pris for tur incl. mad: 4.600 kr.


Togt Fyn Rundt.
Afgang d. 21-7-2012 kl 13,00 fra Svendborg


For 22 gang deltager vi igen i kapsejladsen fyn rundt for bevaringsværdige brugsfartøjer.
I skrivende stund kendes den nøjagtige rute ikke, men man kan følge med på fyn-rundt.dk
Kapsejladsen slutter med en festmiddag om fredagen i Svendborg.
Turen slutter i Svendborg d.28-7-2012 kl. 10,00.

Pris for tur incl. mad og festmiddag 6300,-

Det forventes at man deltager aktivt ombord på alle togterne.

Togterne er ikke for børn under 12 år.